Om BIRK plus

Firmaet er frit og uafhængigt med 35 års erfaring, der er specialiseret indenfor ejendomsbranchen i berigtigelse af alle typer ejendomshandler, byggestyring af projekter op til kr. 10 mill. og ejendomsadministration af forenings- og udlejningsejendomme.

Selskabet ejes og drives i det daglige af Bjarne Birk Larsen. Selskabet blev stiftet for nogle år siden for at satse på disse arbejdsområder, men også for at samle aktiviteterne i et selskab, som ellers lå i flere forskellige selskaber. Dette har givet nogle store driftsfordele, som virkelig værdsættes.

Ansvars-

forsikring

I firmaet arbejdes seriøst med at varetage kundernes behov og rådgivning og sagsbehandling er derfor også fuldt ansvarsforsikret.

Berigtigelse af ejendomshandler og ejendomsadministration er ansvarsforsikret hos CNA Hardy Denmark for kr. 2.500.000 og byggestyring er forsikret hos Topdanmark Forsikring for ligeledes kr. 2.500.000.

Bjarne Birk Larsen

Mit teoretiske fundament bygger på en uddannelse som Ejendomsmægler, DiplomValuar (den tidligere Valuar uddannelse) samt en uddannelse som Merkonom i Jura. Herudover har jeg deltaget i utallige efteruddannelseskurser hos EjendomDanmark, DJØF og Dansk Ejendomsmæglerforening samt forskellige andre uddannelses- og kursussteder.

Jeg har sammenlagt arbejdet mere end 35 år i ejendomsbranchen heraf over 30 år som selvstændig erhvervsdrivende, og jeg har været glad for hver eneste dag. Igennem hele min karriere har jeg tilegnet mig viden og kompetencer om ejendomsbranchen. Jeg vil ikke sige, at jeg ved alt om branchen, men jeg ved rigtig meget, og derfor har jeg et virkelig godt fundament for at levere ydelser i dette segment.

GDPR-Mærkeordning

BIRK plus støtter GDPR-mærket, som er en ordning for hjemmesider, som gerne vil vise deres besøgende, at deres og kunders data beskyttes.

Men hvad er GDPR egentlig?

GDPR står for General Data Protection Regulation.

Den 25. maj 2018 trådte den nye europæiske persondataforordning i kraft, som stiller højere krav til virksomheders behandling af persondata end tidligere. Den strammede mange af de eksisterende krav og opsatte også nye krav til virksomheder. Ud over det fik forbrugerne også bedre rettigheder, blandt andet retten til at blive glemt og flere valgmuligheder i forhold til cookies.

Det vigtigste indhold i EU forordningen kan opdeles i 3 hovedemner:

  • Cookies: Virksomhederne skal være bedre til at deklarere sine cookies og indsamle accept fra brugere.
  • Retten til at blive glemt: Alle har ret til at få slettet (at blive glemt) eller rettet personlige informationer om sig selv.
  • Anmeldelse af brud: Den dataansvarlige skal i tilfælde af databrud inden for 72 timer efter hændelsen anmelde databruddet, hvis det er muligt.

Du kan læse mere om vores Behandling af Persondataoplysninger (GDPR) her.

Hvis du vil vide mere om reglerne i Den Europæiske Persondataforordning så besøg Datatilsynets hjemmeside på datatilsynet.dk.