Disse 12 trin er vigtige ved en bolighandel

Nedenfor kan du se tjeklisten over de trin, der indgår i en bolighandel. Både inden overtagelsesdagen og på selve overtagelsesdagen. Så kan du blive godt klædt på til at overtage din drømmebolig.

Inden overtagelsesdagen

[

Din køberrådgiver skal efter køberrådgivningen melde endelig handel, hvilket vil sige at alle forbehold din rådgiver i samråd med dig har stillet overfor sælger/mægler, skal være afklaret.

[

Næste opgave er tinglysning af skødet. Alle parter skal underskrive skødet med MitID. Skødet er det officielle dokument som registrerer, hvem der ejer ejendommen, og har den juridiske ret hertil. Denne oplysning med visse detaljer er offentlig tilgængelig.

[

Der skal stilles sikkerhed for købesummen, der ikke er kontant udbetaling. Dette giver sælger sikkerhed for, at købesummen for bolighandlen udover udbetalingen vil blive deponeret senest på den aftalte overtagelsesdag.

Din bank skal stille en Købesumsgaranti, der garanterer sælger, at købesummen for bolighandlen vil blive deponeret senest på den aftalte overtagelsesdag

Hvis du selv har det fulde beløb, skal banken overføre købesummen til sælger. Det samme er gældende, hvis overtagelsesdagen er tæt på tidspunktet, hvor du køber ejendommen.

Din bank hjælper dig med denne del og din køberrådgiver samt mægler sikrer dig, at banken gør det inden for tidsfristen. Købesummen vil blive overført til en deponeringskonto i sælgers bank, der er en lukket konto, som sælger først, kan få adgang til, når skødet er tinglyst uden anmærkninger, hvor din køberrådgiver vil frigive dem til sælgers disposition, når der er klar hertil.

[

Handelsomkostninger indeholder honorar til køberrådgiver og tinglysningsafgiften og gebyr til SKAT for skødet (0,6 % af købesummen + 1.750 kr. i fast gebyr), skal være betalt.

[

Du skal sørge for, at der er tegnet Ansvars- og brandforsikring som skal være trådt i kraft senest den dag, du får nøglerne i hånden. Dette gælder dog ikke for ejerlejligheder, der er forsikret via ejerforeningen

[

Hvis du har købt hus, rækkehus eller villalejlighed og ønsker at tegne ejerskifteforsikring, skal denne være tegnet og træde i kraft den dag, du modtager nøglerne. Det er ikke muligt at tegne en ejerskifteforsikring, efter du får nøglerne.

[

Hvis du har købt en ejerlejlighed, og ønsker at tegne en lejlighedsforsikring, skal denne være tegnet inden du får nøglerne.

[

Du skal melde flytning på borger.dk.

På overtagelsesdagen

[

Overtagelsen er som udgangspunkt kl. 12.00 – medmindre andet er aftalt. Hvis du aftaler en anden overtagelsesdag med mægler/sælger, er det meget vigtigt, at du giver din køberrådgiver denne information, da rådgiveren, som tidligere nævnt, sikrer at alle ovenstående punkter er afklaret, inden du får nøglerne. Dermed sikrer du også, at der ikke glemmes noget og at du ikke mister muligheden for f.eks. at tegne ejerskifteforsikring.

Der er desværre ikke et krav om, at ejendommen er rengjort (selvom det kunne være dejligt). Det er dog kutyme, at ejendommen er ryddelig på overtagelsesdagen. Du kan derfor ikke klage over manglede rengøring.

[

Alle hårde hvidevarer, som er nævnt i købsaftalen eller salgsopstilling, skal være til stede og være funktionsdygtige på overtagelsesdagen.

Du skal afprøve hårde hvidevarer og stikkontakter, så du er sikker på, at alt er som aftalt.

Det er en god idé, at du sammen med mægler på overtagelsesdagen gennemgår og afprøver hårde hvidevarer og stikkontakter (TIP! Tag et lille el-apparat med stik på med dig).

Du vil være godt stillet i forhold til at rette krav mod sælger, hvis ikke de hårde hvidevarer eller stikkontakterne virker, da mægler så også selv har set denne mangel.

Du skal huske at give din køberrådgiver besked, hvis de hårde hvidevarer eller stikkontakter ikke virker, da rådgiveren kan hjælpe med eventuelle krav overfor sælger. Du kan med fordel tage billeder/videoer af disse mangler.

[

Alle forbrugsmålere, såsom el, vand, varme, brænde og olie aflæses. Hvis forsyningsværkerne IKKE selv afregner overfor sælger, vil målingerne blive medtaget på refusionsopgørelsen, som opdeler de forskellige udgifter mellem køber og sælger.

Efter overtagelsesdagen

[

Efter overtagelsesdagen, er det sidste step refusionsopgørelsen, inden hele din bolighandel er afsluttet.

Refusionsopgørelsen er en opgørelse over de udgifter, som sælger har betalt forud for overtagelsesdatoen, men som skal betales af køber fra overtagelsesdagen – eller omvendt. F.eks. betaler sælger ofte ejendomsskat forud for 6 måneder ad gangen. Hvis køber flytter ind i denne periode, vil køber skulle refundere noget af ejendomsskatten til sælger. Dette sker via refusionsopgørelsen.

Det samme gør sig gældende, hvis man har tegnet en ejerskifteforsikring. I det tilfælde betaler sælger halvdelen af den billigste ejerskifteforsikring, som sælger har tilbudt. Dette beløb medtages også på refusionsopgørelsen, som til slut viser om køber eller sælger har penge til gode, ligesom forbrugsaflæsninger medtages, hvis ikke forsyningsværkerne selv afregner disse.

Refusionsopgørelsen udarbejdes af køberrådgiveren 1-30 dage efter overtagelsesdagen.

Når både du og sælger har godkendt refusionsopgørelsen, saldoen er betalt til den af jer som skal have penge retur, og skødet ikke længere har anmærkninger om sælgers tidligere lån, vil hele din bolighandel være afsluttet. Din sag med køberrådgiveren er endelig slut, og køberrådgiveren har været med dig i handlen hele vejen fra start til slut.